Filter
/

Aktivitetsstativer til børns udvikling

Aktivitetsstativerne er ideelle for de helt små børn, da de underholdes og udvikles ved brugen af disse. Et aktivitetsstativ udvikler barnets sanser fra en tidlig alder og sætter gang i motorikken med små skridt af gangen ? på en sjov måde. Se mere legetøj fra Franck & Fischer.

Lær mere om aktivitetsstativer 




Et aktivitetsstativ er et meget unikt legetøj til både babyer og lidt større børn. Det er nemlig ikke kun god underholdning for børnene og et behageligt sted at ligge, men stativet stimulerer og udvikler også barnets sanser og motoriske evner, når barnet ligger under det. Samtidig er det en god mulighed for dig og din partner at få hænderne frie et øjeblik i den travle hverdag. Her på siden finder du hele vores udvalg af kvalitets aktivitetsstativer, der fungerer som den bedste underholdning for dit barn og samtidig er med til at skabe udviklingen i det rette tempo.



Aktivitetsstativ hvornår?




Nye forældre vil selvfølgelig gerne stimulere barnet, hvilket ofte sker med farverige uroer, aktivitetstæpper og eventuelt babyseler, der vender ud mod verden hvor der sker en masse. De mange sanseindtryk kan dog meget hurtigt blive et lidt for meget for den lille. Tegn på dette kan være, at barnet vender hovedet væk fra tingene, som det bliver eksponeret for eller bliver uroligt og spænder i kroppen.




I de første måneder af barnets liv vil øjenkontakt og kropskontakt være nok for barnet, da mange andre elementer kan føre til en overstimulering. Der går dog ikke længe for barnet bliver mere opmærksomt på sine omgivelser. Omkring 8-10 ugers alderen kan det være en god idé at udvide stimuleringen med eksempelvis et aktivitetsstativ, der kan udvide de indtryk, som barnet udsættes for. Til at starte med vil barnet med høj sandsynlighed blot fokusere på det tætteste legetøj og det kan være en god idé at starte med få vedhæng, så det ikke bliver for meget for barnet. Du kan med tiden hænge flere og flere stykker legetøj på stativet, så det følger udviklingen.




Igen vil vi påpege, at det er vigtigt at holde øje med barnets signaler og adfærd, da børnenes tolerance overfor indtryk selvfølgelig udvikles forskelligt som med alt andet.