Filter
/
Pjisk, pjask, sjask og sjap, lad os give regnvejret et ordentlig vap! Med et lækkert sæt regntøj til børn, er det både tørt og sjovt, selvom vejrudsigten er våd. Regntøj til børn sikrer tørre rollinger, men opfordrer til en masse leg og udforskning i regnvejret og tillader mange hop i vandpytter, uden at bukserne bliver våde og kolde. Med et vandsøjletryk på mindst 8000, er vores børne regntøj hverdagens superhelt.
 

I Danmark er det et must med godt regntøj til børn


Vi kommer ikke udenom det. Det regner ofte i Danmark og vi bliver mødt af mange våde dage i løbet af et år. Gudskelov for skønt og praktisk regntøj til børn, siger vi bare!



Her på siden finder du det bedste regntøj til børn, der med garanti bliver et hit hos de små. De skønne børneregnsæt kommer i regnbuens farver og vi kan godt forstå, hvis I har svært ved at vælge. Der er nemlig alt mellem lækker lyserød og bedårende blå, men også lidt mere neutrale farver som fx brun, grå og sort, der gør det muligt at snige sig rundt i gråvejret som en ninja. Regntøj til børn behøver slet ikke at være kedeligt - prøv fx at mixe og matche mellem farverne fra flere regnsæt og lad barnet giver den gas med farvesammensætningen, som var det farvelade.



Til de helt små puslinge, har vi lækre regndragter fra Wheat, mens vi til både små og store rollinger har skønne børneregnsæt. Det smarte ved regnsæt er, at regnjakken og regnbukserne kan bruges seperat, afhængigt af dagen, situationen og hvad jeres planer er. Nogle gange er det kun nødvendigt med en god regnjakke, mens det andre gange er nødvendigt med både regnjakke og regnbukser, hvis dagen står på udflugt i skoven eller en masse leg og hop i vandpytter.

Børne regntøj med højt vandsøjletryk


Mange materialer er vandafvisende, hvor let regn bare preller af, i stedet for at trænge igennem. I regnvejr er det dog sjældent nok blot med en vandafvisende jakke og der er brug for at hive de tunge skyts frem i kampen mod dråberne. Der er brug for stærkt skjold og det skal være vandtæt.



Når man kategoriserer et materiale eller en beklædningsgenstand, som fx en jakke, som værende vandtæt, er det et krav, at det kan klare et vandsøjletryk på minimum 2000 mm., hvilket er nok til en kort tur hjem i regnvejr. Bruger man lang tid udenfor i løbet af en dag, er der dog brug for et højere vandsøjletryk på minimum 8000 mm. i stedet.



Helt kort, så er et vandsøjletryk et udtryk for, hvor meget vand i millimeter, som en kvadratcentimeter af det givne materiale kan modstå i 24 timer. Det er en god målestok for hvor vandtæt tøjet er og hvor meget vand det kan klare. Jo højere tallet er, desto mere vandtæt er tøjet. Regntøj til børn har generelt et meget højt vandsøjletryk, for at sikre den bedste kvalitet og komfort for barnet.



Vandsøjletrykket er dog ikke det eneste, der holder vandet på afstand som en superhelt. Det har brug for en god højre hånd til at hjælpe med at bekæmpe vanddråberne fra at trænge igennem. Denne højre hånd er tapede sømme.

Syninger og sømme er regntøjets svageste punkt og derfor er det nødvendigt at tape sømmene indvendigt med specialtape, så vandet ikke trænger igennem.

Regntøj til børn fra de bedste og skønneste mærker


Hos Arvingen har vi fundet de absolut bedste mærker, der producerer lækkert regntøj til børn. De skønne regnsæt sikrer barnet høj komfort, bl.a. med hjælp fra elastisk talje, elastik i ærmerne, justerbare seler, fodstropper og aftagelig hætte.



Når du køber børneregntøj hos os, kan du også vide dig sikker på, at der ikke er skadelige stoffer eller kemikalier i de anvendte materialer. De fede regnsæt fra Reima er fx PVC-fri.

De børnevenlige materialer understøttes af gode reflekser, der giver større sikkerhed - specielt i regnvejr, hvor udsigten kan være nedsat. Så er de små eventyrer også synlige, efter mørkets frembrud.



Når vi siger, at vi gør os umage med at finde de bedste mærker, der producerer regntøj til børn, så mener vi det. Alle de mærker, der føres på Arvingen, har børne komfort, sikkerhed og oftest også bæredygtighed og miljø som et stort fokuspunkt. Du finder børne regntøj fra følgende mærker på Arvingen:


  • Celavi


  • Enfant


  • Hust&Claire


  • Mikkline


  • Molo


  • Reima


  • Wheat